8 - Ballet på Ravnsklippe

TL;DR

Resume

Sessionen begyndte med, at Grub havde forladt gruppen for at vende tilbage til sin familie. Inden han tog afsted, efterlod han jer en lille gave: en magisk gadget, der afspiller en sang, han havde fået lavet til jer som et minde om jeres rejse sammen.

Kort efter blev I modtaget af Baron Ertward Stormdal, som ønskede at belønne jer for jeres indsats mod kulten og for at have bragt hans søn hjem. Som tak modtog I 600 guld samt en magisk genstand til hver. Samtidig inviterede han jer til et stort bal på Ravnsklippe, borgen hvorfra han regerer.

Ved hoffet mødte I også Vori, en dværg beastmaster, som driver en usædvanlig zoo i Skyggedalene. Han var inviteret af baronen, som tidligere ved et tilfælde havde besøgt hans zoo og var blevet meget imponeret. Vori søger både økonomisk støtte til at udvide sin samling og modige folk, der kan hjælpe ham på en farlig ekspedition ind i Cormanthor-skoven, hvor han har hørt rygter om en blå drageunge, som han håber at kunne fange til sin zoo.

Ballet viste sig dog hurtigt at være mere end en fest. Baron Ertward Stormdal er gammel og uden arving, og flere fraktioner fra dalelandet var samlet for at afgøre, hvem der skulle overtage magten. Blandt de fremmødte var også en repræsentant for Jarl Florin Falkehånd, hvilket understregede hvor vigtig afstemningen var. Xander valgte selv at stille op som kandidat og lykkedes gennem forhandlinger og overtalelse med at sikre støtte fra 5 af de 8 stemmeberettigede fraktioner. Det så længe ud til, at sejren var hans.

Men i sidste øjeblik stemte Baron Ertward alligevel på familien Vaelorin, som dermed vandt afstemningen. Vaelorinerne er en mystisk familie, der på kort tid har opnået stor indflydelse i flere dele af dalelandet – blandt andet i Hvidsten, byen hvor Xander tidligere boede, og hvor hans kones familie engang var blandt lederne.

For Xander gjorde det Vaelorin-familiens sejr endnu mere ildevarslende. Familien sad nu på magten i den by, hvor Mirabella og hendes slægt engang stod stærkt, og flere ting begyndte at pege mod, at forbindelsen mellem Xanders fortid og Vaelorinerne var mørkere end først antaget.

Efter ballet begav I jer tilbage mod Det Sorte Ildsted for at overnatte. Men inden I nåede ud fra gårdspladsen på Ravnsklippe, skete der noget uventet. Vagten, der fulgte jer ud, blev pludselig dræbt foran øjnene på jer, da Lord Caelthir Vaelorin trådte frem fra skyggerne bag ham. Han så direkte på Xander og sagde køligt: Xander, vi har et udestående – og jeg bryder mig ikke om løse ender.” Med de ord stod det klart, at Vaelorin-familiens sejr ved ballet langt fra var slutningen på jeres historie.

XP & Level

Start XP Earned XP Total XP Level XP to next level
6500 500 7000 5 14000

Quests

Genstande

NPCs

Fraktioner