11 - Den splittede dronning

TL;DR

Resume

Gruppen stod over de faldne Shadar-Kai fra forrige session, udmattede og uden long rest, da en skygge bevægede sig på et hustag over dem. En mand hoppede ned i gyden — Aleksei Zoraya, en Vistani-rejsende med et brændemærke fra noget infernalsk og en rolig humor, som om han havde set verden gå under før. Han havde set hele kampen mod Shadar-Kai-patruljen fra taget. De samme Shadar-Kai havde også været efter ham, så han nærmede sig forsigtigt — men gruppen havde allerede gjort en stor del af arbejdet for at vinde hans tillid. Da de forklarede at de søgte Lysandra, faldt resten af forsigtigheden. Hans egen klan var kommet til Thalas Shara med præcis det formål: at stoppe Lysandras korruption.

Aleksei førte dem til et bål i en gårdsplads, hvor han bød på mad der faktisk duftede af noget virkeligt. Da Xander nærmede sig så han øjeblikkeligt smykket om hans hals. "Det er hendes. Et stykke af hende sidder fast i din hals, ven." Han fortalte dem sandheden om Lysandra: dronningen var stadig i live, splittet mellem hendes egen halvdel og den skygge, der havde sluget størstedelen af hende. Hun lå i krypten under kirken, fusioneret med Tornesløret. Kulten i det materielle plan ledte efter det samme artefakt. "Hun vil enten bønfalde jer om døden — eller kæmpe for den. I bestemmer hvad det bliver til." For at nå hendes rolige halvdel skulle de overbevise hende om tre ting: at de var værdige, at verden havde brug for hende, og at hun fortjente at hvile.

Gruppen valgte at gå op til paladsets ruinerede kongelige haver, hvor en kølig morgentåge stadig hang mellem de tilgroede roser. Der fandt de Skyggehavens nattetorn — de blomster Lysandra havde plantet selv, nu kvalte af torne men stadig genkendelige. Visioner af hendes sidste gåtur før ritualet trængte sig på: en dronning der vidste hvad hun måtte give. Midt i haven, ved en sort dam, sad Myrikka og ventede. Hun hilste dem ved navn. Hun lo stille da hun så Xander. "Du bærer hende stadig, lille mand."

Myrikka tilbød dem Drik af Stille Søvn — én flaske, en garanteret long rest, den eneste mulige hvile i Skyggefaldet. Vori trådte frem og tilbød sine drømme. Et år med fredelige drømme, taget af Myrikka og foldet ind i hendes egen kåbe. Hun smilede. Næste dag mærkede Vori allerede en kvalitativ kulde i hans søvn, et øjebliks tøven om morgenen som om hans krop ikke længere stolede på dagen.

De gik ned i krypten. Rummet var det samme som hvor de havde besejret Sjælebinderen i session 6, men forvrænget — søjlerne tornkronede, alteret revnet, luften fyldt med en hvisken der lød som en kvinde der græd. Lysandra svævede over alteret, halvgennemsigtig og rystende, og hendes stemme skiftede mellem to: en plaget, bange hvisken der bad om hjælp, og en hård, aggressiv tone der knurrede dem væk. Hendes to indre halvdele kæmpede åbenlyst — og kun den ene af dem ville lytte.

Xander trådte frem og talte. Han bad hende lytte, forklarede at de ikke var fjender, at de var kommet for at hjælpe — ikke at tage. Han viste hende sit smykke, et stykke af hende selv der var rejst hjem. Han talte om blomsterne i haven. Han talte hendes sande navn. Langsomt vandt hendes rolige halvdel terræn. Den hårde stemme tabte. Et øjeblik var hun bare hende — den dronning der havde bundet sig selv for at redde sit folk. Hun så på Xander, og hun fortalte ham at hendes eneste udvej var døden. At hun ikke kunne holde skyggen tilbage meget længere. Xander dolkede hende med sin kniv — et hurtigt, mildt stik i den dronning der allerede havde valgt det.

Men da hendes dronning-halvdel slap fri, rev hendes korrumperede skygge sig løs i et sidste raseri. Hun rejste sig fra alteret som Skygge-Lysandra, stadig iført Tornesløret som en kappe af levende torne, og tre wraiths fra hendes faldne hof manifesterede sig fra sarkofagerne langs væggene. Aleksei skød hende fra afstand med sin bue — begrænset støtte, men han var der. Kampen var voldsom. Angelica blev slået bevidstløs af et tornehånd-angreb. På Skygge-Lysandras næste tur ramte hendes AOE alle der lå — én death save failure. Få runder senere kom en wraith ind i melee og crittede hende mens hun stadig var bevidstløs — auto-crit. To failures. Angelica døde på alterets fod.

Men selv døden var ikke en hvile. En wraith trak hendes ånd fra hendes krop og bandt hende — Angelica rejste sig igen som spectre, hendes egen krop nu en fjende. Gruppen, med sorgen stadig fersk, måtte dræbe hende anden gang. Da spektret faldt var der intet tilbage — hendes sjæl er nu helt væk. Ingen resurrection. Ingen tilbagevenden.

Gruppen knækkede Skygge-Lysandras manifestation til sidst, drevet af raseri og sorg. Da hun faldt løsnede Tornesløret sig fra hendes skuldre og lå tilbage som en kappe vævet af mørke, levende torne. Vori tog den. Samtidig pulserede Xanders smykke, mørket smeltede væk, og det transformerede til Lysandra's Locket. Tornelåsens forbandelse er løftet. Krypten blev stille.

Vi stoppede her. Krypten er kølig. Aleksei sænkede sin bue. Ingen sagde noget.

XP & Level

Start XP Earned XP Total XP Level XP to next level
11795 3775 15570 5 -> 6 14000
Kilde XP
Lysandras Sjæl i Krypten — frigørelse 2.500
Skygge-Lysandra Wraith-Queen kamp 12.600
Total raw 15.100
Per PC (4 PCs) 3.775

Quests

Genstande

NPCs