7 - Tilbage til Gyldenholt
TL;DR
- Myrikka giver Xander et syn af et blodrødt sværd mod at tage hans barndomsminde om sin mor.
- Gruppen forlader Cormanthor og kæmper mod Leucrotta.
- De vender tilbage til Gyldenholt med Sigvards lig.
- Xander overbeviser baronen om, at de forsøgte at redde hans søn.
- Gruppen hyldes som helte i Gyldenholt.
Resume
Inden I forlod Fey-lysningen, tilbød Vandhag'en Myrikka jer ét sidste tilbud: et sandfærdigt svar på et hvilket som helst spørgsmål – mod en lille pris.
Xander tog imod tilbuddet og spurgte, hvordan han kunne opnå magt. Som svar viste Myrikka ham et syn af et blodrødt, glødende sværd, en klinge der syntes at love både magt og hævn.
Men fey-gaver har altid en pris. Betalingen blev et af Xanders mest dyrebare minder: et barndomsminde om hans afdøde mor, der kaldte ham ind til hans livret. Et minde han havde holdt fast i hele sit liv. Mindet forsvandt – og med det en del af hans fortid.
Efter et kort ophold i Bladsang begyndte I rejsen tilbage mod Gyldenholt. Kort efter I forlod Cormanthor Skoven, blev I dog overfaldet af Leucrotta – uhyggelige, hyænelignende væsner kendt for deres snedige jagtmetoder.
De efterlignede menneskestemmer og forsøgte at lokke jer væk fra hinanden, mens andre af deres slags trak deres bytte ud i skoven for at splitte gruppen.
Trods deres list lykkedes det jer at holde sammen og besejre bæsterne.
Da I vendte tilbage til Gyldenholt, blev nyheden om Sigvard Stormdal død modtaget med stor sorg.
Med både overbevisning og snilde forklarede Xander, at I havde forsøgt at redde Sigvard Stormdal fra kulten, men at det desværre ikke var lykkedes. I havde dog bragt hans lig tilbage, så han kunne få en værdig begravelse.
Baron Ertward Stormdal var dybt taknemmelig. I hans øjne havde I fuldført jeres mission.
Som tak blev I belønnet rigt – og i Gyldenholts øjne var I nu helte.
XP & Level
| Start XP | Earned XP | Total XP | Level | XP to next level |
|---|---|---|---|---|
| 4850 | 1425 | 6500 | 4 -> 5 | 6500 -> 14000 |
NPCs
- Myrikka – giver Xander visionen om det blodrøde sværd.
- Baron Ertward Stormdal – modtager Sigvards lig og belønner gruppen.
Fraktioner
- Skyggedalens Rige – partiet vender tilbage som helte og belønnes af Baron Stormdal.